Juleferie!! :D... og en tur hos lægen.

Det blev endelig onsdag og det betyder juleferie! Det har jeg ventet på siden efterårsferien sluttede.
Siden sidste uge, da jeg var syg, begyndte jeg at få kraftige mavesmerter, og det er bare blevet værre og værre. I dag skete det to gange, lige da jeg stod op, og da jeg kom i skole, det endte med at blive så slemt, at jeg overvejede at ringe til min far, så han kunne komme og hente mig, og sådan noget tænker jeg aldrig. Jeg holder ud om jeg så går rundt og skal brække mig, så det var virkelig en stor smerte. Jeg skulle endda have hjælp til at rejse mig op fra stolen, det var virkelig et mareridt!
Det er en blandende følelse af en million mavepumpere og noget som brænder indeni.
Heldigvis gik det væk efter et godt stykke tid.

Min mor fik så straks en tid hos lægen, da hun gik i panik -.-'
- lægen kunne ikke rigtig se, at der var noget galt, men han spurgte ind til om jeg gik rundt og brækkede mig. Dét svarede jeg ærligt nej til, han hørte så om mine madvaner, og sagde at jeg blev nødt til at stoppe med at spise lightprodukterne, fx. ost med som er mindre end 45+ - altså 45g fedt i 100g. Den jeg spiser er der 6g i & jeg godt måtte spise noget kage til kaffen... SELVOM jeg ikke drikker kaffe :P.

Inderst inde synes jeg selv, at det er herregrimt, for at være ærlig så skulle man tro, at jeg var den menneskelige omvandrende pind - andre gange, når jeg ser mig i spejlet tænker jeg "ja, det her er min vægt, det er sådan jeg skal se ud". Jeg har brug for en eller anden som skal råbe mig i hovedet og fortælle, hvor grimt det er... Én som ikke er min mor eller far... De har sagt det, de har bare ikke råbt mig i hovedet... men hvis de havde ville det stadig ikke gøre det store forskel.
I dag har jeg også kommet op i overskud for selve dagen, men for selve ugen er jeg stadig i underskud.

Jeg vil gerne tage på, men alligevel ikke, jeg er bange for at folk begynder at se anderledes på mig.
fx. så begynder de at kommentere det.
Eller hvis alt det jeg tager på havner på mavenregionen, årh, det ville være total dræbende!
Men så snart jeg begynder at snakke til mig selv og siger, at det er okay, at jeg spiser mere end jeg forbrænder, så ser jeg dem ovre på skolen, hvor lidt de spiser, og straks går min hjerne den anden vej og tænker "hvorfor skal JEG så spise mere end dem?!"
Eller hvis min veninde er begyndt at tabe sig og vil have nogle råd, så går hjernen igen mod den vej, den ikke skal gå, og straks tænker jeg, "hvorfor skal hun spise så lidt? Jeg vil da ikke være en grovæder." og så er jeg tilbage, hvor jeg startede og det kører bare rundt og rundt i en ond cirkel.